Unbegonnen

1. Besser ists vnbegunnen, dann vngeendet. – Tappius, 10^a; Petri, II, 256; Henisch, 247, 33; Lehmann, 173, 21.

Bei Tunnicius (253): Beter unbegunnen dan ungeendiget. (Incipius cave quod nox perfecisse negabis.)

Dän.: Bedre u begyndt end u-endt. – Det er ikke meget om at begyude men at føre ud. – Fuldkom eller begynd ikke. (Prov. dan., 208.)

Holl.: Beter onbegonnen dan ongheeindt. (Tunn., 7, 16; Harrebomée, II, 134^a.)

Lat.: Domum cum facis, ne relinquas impolitam. (Tappius, 10^a.)

2. Besser unbegonnen als unvollendet. – Körte, 520; Venedey, 71.

Lat.: Non valet inceptum, fuerit nisi finis adeptus. (Fallersleben, 40.)